Rodbehandling

Ring til specialist på tlf 70877184

Hvis der først er gået betændelse i en nerve, er den eneste behandling mod det, en rodbehandling.

Jo længere tid man går med en betændt nerve, desto større chance er der for at det udvikler sig til en rodspidsbetændelse. En rodbetændelse som ikke bliver behandlet kan udvikle sig til en smertefuld tandbyld.

Der kan være flere grunde til at det er nødvendigt med en rodbehandling. De fleste rodbehandlinger skyldes:

  • Et cariesangreb er nået ned til tandens nerve, så bakterier er trængt ind og givet betændelse i nerven.
  • Hvis tanden har været udsat for et hårdt slag, så nerven er død.
  • Tænder hvor der tidligere er blevet lavet en stor fyldning, og nerven har taget skade og er død.

Symptomer på at du skal have en rodbehandling:

Hvis du har betændelse i nerven kan det fører til:

  • Tandpine i forskellige grader.
  • Ømhed/smerte ved tygning
  • Konstante og dunkende smerte
  • Tanden begynder at ændre farve
  • Tandbyld
  • Ømhed ved synkning
  • Dårlig smag i munden

Man kan godt have rodbetændelse uden at man får ondt. Hvis man ikke har nogle symptomer, kan en rodbetændelse bliver opdaget ved regelmæssige besøg hos tandlægen. Tandlægen kan se om man har betændelse i en nerve ved et røntgenbillede, måle om der er liv i nerven eller ved at banke let på tanden.

Hvad gør vi?

Da tandnerven for det meste er levende ved behandlingens begyndelse, må man lægge en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen stort set smertefri.

Ved en rodbehandling renses rodkanalen, når alt er renset bliver den fyldt med et plastfyldningsmateriale. Vi bruger den bedste teknik indenfor området, hvilket gør behandlingen hurtig og effektiv og til mindst gene for dig.

Hvis man har en rodspidsbetændelse skal rodkanalen desinficeres yderligere. Derfor kan rodbehandlingen ikke altid gøres færdig på ét besøg.

Efter rodbehandlingen

Man kan med tiden opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte sin tandlæge.

Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone, for at sikre at tanden ikke flækker.

En rodbehandlet tand kan med tiden ændre farve. Hvis farveforandringen bliver stor, kan det rettes med en tandblegning.
Ring til vores Rodbehandlings specialist på 70877184